svar

Hvad kan jeg bruge min bachelor til?

Som bachelor i Psykologi kan du arbejde med psykologisk formidling, fx inden for kommunikation, personaleforhold og arbejdsmiljø i private og offentlige organisationer. Desuden giver en bachelor i psykologi adgang til at læse en kandidatuddannelse i psykologi på et af de danske universiteter samt andre kandidater som fx ’læring og forandringsprocesser’. Som bachelor i psykologi må du ikke kalde dig psykolog. Titlen som psykolog får du efter bestået kandidateksamen i psykologi.