Bog af Ane Søndergaard Thomsen: OCD – fanget i et usynligt bur

Bog af Ane Søndergaard Thomsen: OCD – fanget i et usynligt bur

Bogen indeholder en række personlige beretninger fra mennesker, der lider af OCD eller – som det hedder på dansk – tvangstanker og -handlinger. Hver fortælling efterfølges af en faglig uddybning.

Lagt online: 15.08.2013

OCD – fanget i et usynligt bur

af Ane Søndergaard Thomsen

Bogen indeholder en række personlige beretninger fra mennesker, der lider af OCD (obsessive-compulsive disorder) eller – som det hedder på dansk – tvangstanker og -handlinger. Hver fortælling efterfølges af en faglig uddybning.

Det er svært at leve med tvangstanker og tvangshandlinger. De ramte selv kan have svært ved at forstå lidelsen, og den misforstås ofte af både pårørende og fagfolk. Bogen her er skrevet for at skabe en bedre forståelse af OCD.

Bogen er struktureret i fem dele. Første del beskriver, hvad OCD er for en størrelse. Dernæst kommer en del, der redegør for, hvordan diagnosen stilles af professionelle, og hvorfor OCD-ramte i det hele taget søger hjælp. Tredje del uddyber mulige årsagsforklaringer og lidelsens udvikling. Del fire behandler de store sociale konsekvenser, som OCD har. Og endelig sluttes der af med en del, som beskriver behandlingsmulighederne.

Bogen er relevant for alle, der er i berøring med sygdommen – og ikke mindst for alle med en faglig interesse i emnet.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Om Ane Søndergaard Thomsen