Psykologiprofessor i debattens superliga

Psykologiprofessor i debattens superliga

Professor Svend Brinkmann er ikke bleg for at give sin mening til kende i den offentlige debat. I 2016 har han gjort det så godt, at både Politiken og Weekendavisen i slutningen af året har kåret ham på lister over meningsdannere og intellektuelle.

Lagt online: 02.01.2017

Svend Brinkmann blev af Politiken placeret som nr. 4, da de kårede de danskere, der i særlig grad har været med til at sætte dagsordener, der udfordrede og flyttede den offentlige opinion i 2016. På Weekendavisens liste over ”Dansk Åndslivs top 30” blev Svend Brinkmann kåret som årets mest vigtige intellektuelle. Tidligere i år har Svend Brinkmann været nomineret til årets dansker af Berlingske.

Svend Brinkmann er blandt andet kendt i offentligheden for bøgerne ”Stå fast” og "Ståsteder", men også for interviews, artikler og optrædener i en lang række medier. Han har netop modtaget en bevilling på 12,6 millioner kr. fra Det Obelske Familiefond til et forskningsprojekt om sorgens kultur. Tidligere har han forsket i diagnosekultur med fokus på oplevelsen af psykiske lidelser og diagnoser med særligt henblik på depression og ADHD hos voksne.

Mere information

Om Svend Brinkmann

Om bogen "Stå fast"

Om bogen "Ståsteder"

Om forskningsprojektet Sorgens kultur

Om forskningsprojektet Diagnosekultur