Ph.d.-afhandling ved Chalotte Glintborg: Grib mennesket

Ph.d.-afhandling ved Chalotte Glintborg: Grib mennesket

Med udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelse af sundhed, sætter denne afhandling fokus på hjerneskaderehabilitering. Mere specifikt udforskes udbyttet af et koordineret rehabiliteringsprogram i Aalborg kommune. Derudover undersøges det, hvad der dels hæmmer, og dels fremmer dette rehabiliteringsudbytte set fra et klient- og pårørendeperspektiv.

Lagt online: 29.10.2015

Chalotte Glintborg: Grib mennesket - En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret rehabilitering: objektivt bio-psyko-social udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal koordination

Med udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelse af sundhed sætter denne afhandling fokus på koordineret hjerneskaderehabilitering. Mere specifikt udforskes udbyttet af et koordineret rehabiliteringsprogram i Aalborg kommune (AAK) kaldet KORE programmet (KOordineret REhabilitering). Derudover undersøges det, hvad der dels hæmmer, og dels fremmer dette rehabiliteringsudbytte set fra et klient- og pårørendeperspektiv.

Ph.D-afhandlingen består af fire empiriske artikler og nærværende sammenkædende tekst, der udfolder afhandlingens baggrund og artiklernes resultater i en tværgående og perspektiverende diskussion af hjerneskaderehabilitering. Afhandlingens baggrund bygger på tre hjørnesten: udviklingen i hjerneskaderehabiliteringen mod en helhedsorienteret tilgang, den bio-psyko-sociale model operationaliseret ved International Classification of Functioning (ICF) og rehabiliteringsbegrebet.

Udviklingen på hjerneskadeområdet - fra at tænke hjernefunktioner som knyttet til specialiserede moduler til i stedet at forstå hjernefunktioner som et komplekst samarbejde mellem forskellige centre med en plasticitet og en evne til at reorganisere sig og forandre funktioner - har haft stor betydning for udviklingen af en helhedsorienteret tilgang i rehabilitering. Forskning har vist, hvordan det bio-psyko-sociale interagerer. Fx fandt Cicerone en sammenhæng mellem de ramtes følelsesmæssige behov og deres kognitive funktionsnedsættelser. Det er derfor vigtigt, at alle aspekter af det bio-psyko-sociale adresseres i en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats.

De psyko-sociale følger af en senhjerneskade er forskningsmæssigt beskrevet som en særlig udfordring for rehabiliteringspraksis. Derfor sættes der i denne afhandling særligt fokus på det psyko-sociale udbytte af en koordineret indsats.

Forskningsprojektet anvender et prospektivt naturalistisk mixed methods design. Den samlede empiri udgøres af 40 pårørende og 82 klienter i alderen 18-66 år med moderate eller svære hjerneskader. Klienterne er fordelt på tre grupper. Udbyttet hos klienter, der har modtaget KORE programmet, er sammenlignet med udbyttet hos klienter, der har modtaget en alternativ type koordineret rehabilitering (ALT gruppen) og udbyttet hos klienter, der modtog standard rehabilitering (SR gruppen) inden KORE programmet blev implementeret. Udbytte måles ved hjælp af følgende måleredskaber: Functional Independence Measure (FIM), Major Depression Inventory (MDI), Quality of Life (WHOQOL-BREF), Impact on Participation and Autonomy Questionnaire (IPAQ-DK) og tilbagevenden til arbejde. Den kvalitative del ubestår af interview med de 82 klienter i de tre grupper samt 40 nære pårørende.

Om Chalotte Glintborg

Download afhandlingen