Formål
Dette studie har til formål at undersøge, hvilke kilder der kan være til svækkelser i eller brud på supervisionsalliancen i supervision af psykoterapi.
Metode
Undersøgelsen er designet som et longitudinelt processtudie, hvor fire supervisionsforløb på Universitetsklinikken i Aalborg følges gennem 1 år. Studiets sample udgøres af en supervisionsgruppe bestående af en supervisor og fire supervisander.
Undersøgelsen er baseret på et mixed methods design med både kvalitative og kvantitative data. I undersøgelsesperioden optages alle supervisionssessioner på video. Efter hver supervisionssession udfylder supervisor og supervisand et spørgeskema (Brief Supervisory Alliance Scale) om deres oplevelse af supervisionsrelationen i den netop overståede session. På baggrund af en både kvantitativ og kvalitativ operationalisering af svækkelser på supervisionsalliancen i disse spørgeskemabesvarelser udvælges to supervisionssessioner for hvert supervisionspar. Herefter gennemføres separate Interpersonal Process Recall interview med supervisor og supervisand om deres oplevelser af supervisionsrelationen i de pågældende sessioner.
Studiets data analyseres ved hjælp af en fænomenologisk analysemetode med etablering af meningsenheder, meningskondensering og meningsfortolkning.
Resultater
Resultaterne viser, at svækkelser på supervisionsalliancen er et resultat af en proces med et komplekst samspil mellem forskellige sideløbende kilder. I studiet identificeres 13 forskellige kilder til svækkelser på supervisionsalliancen, herunder: Supervisors stil, supervisandens usikkerhed, parallelprocesser (inklusiv parternes modoverføring), sammenligning med anden supervisor, indvirkning fra supervisionsgruppen, asymmetri, rammeændringer, supervisandens uopfyldte forventninger, supervisandens forsvarsmekanismer, forskellige syn på klienten, supervisanden føler sig ikke set, hørt, anerkendt eller mødt af supervisor, humor mismatch, supervisor føler sig ikke hørt af supervisanden.
Ved at inddrage både supervisandens og supervisors perspektiv viser undersøgelsen, at parterne nogle gange har forskellige opfattelser af supervisionsalliancens kvalitet og andre gange er mere enige i deres opfattelse af alliancen. I de tilfælde hvor begge parter oplever svækkelse af supervisionsalliancen, er der ligeledes dels tilfælde, hvor de synes overvejende enige om kilderne til svækkelsen og dels tilfælde, hvor de har forskellige opfattelser af kilderne til alliancesvækkelsen.
Idet supervisionsalliancen studeres over tid fremkommer det endvidere, at parternes oplevelse af supervisionsalliancen fluktuerer gennem perioden. Trods disse fluktuationer ses en overordnet tendens til, at supervisor oplever alliancens kvalitet som faldende gennem forløbet, hvorimod samtlige supervisander oplever alliancens kvalitet som stigende gennem forløbet.
Endelig viser undersøgelsen, at reparation af supervisionsalliancen er en proces, hvor bidrag til reparation af svækkelser kan komme fra supervisor, supervisand, evalueringsprocedurer og supervisionsgruppen. Essensen af bidragene fra supervisor og supervisand er relationsskabende attituder og interventioner, hvor parterne sørger for at skabe plads til den anden i relationen samtidig med, at den enkelte selv er synlig og tilstede i supervisionsrelationen. Supervisionsgruppen kan bidrage til reparation af supervisionsalliancen ved at støtte supervisanden, kompensere for supervisors ufuldkommenhed og aflaste supervisor.
Download Anne Engholm Hedegaards ph.d.-afhandling:
Supervisionsalliancen Et longitudinelt processtudie af svækkelser i supervisionsalliancen